Børnehuset Atlantis
Børnehuset Atlantis
Ryttergårdsvej 100-102
3520 Farum
vbs2@furesoe.dk
Børnehaven: 72358354
Vuggestuen: 72165000
Vibeke 72165208

Kalender

Børnehuset Atlantis er en del af dagtilbudsområdet i Furesø kommune. Her er vores tilsynsrapport.

Pr 1/1-2020 har vi skriftet navn til Børnehuset Atlantis fra Børnehusene.

Værdier

Vision for Børnehuset Kirke Værløse

Kirke Værløses pædagogiske grundsyn afspejler praksis i vuggestue såvel som børnehave. 

Den overordnede pædagogik er ens for hele børnehuset og tager udgangspunkt i Furesø Kommunes Børne- og ungepolitik med hensyntagen til den aktuelle børnegruppe. Dette sker med overholdelse af Furesø Kommunes værdigrundlag, DEKUR. De grundlæggende værdier bygger på omsorg for hinanden og tryghed i hinandens nærvær, hvor anerkendelse og respekt for det enkelte barn vægtes højt. Et børnesyn, hvor livsglæde er en selvfølgelighed, og hvor børnene mødes af nærværende, omsorgsfulde, anerkendende voksne. Børnene skal ses, høres og forstås, og det sørger vi for gennem følgende nøgleord i vores praksis: 

  • Samarbejde: Vi vægter samarbejdet højt, hvad enten det er på stuen, i afdelingen eller i hele børnehuset.
  • Struktur: Vi arbejder med hvordan vi med vores struktur bedst understøtter vores børnegruppe. 
  • Rutiner: Rutinerne i institutionen styrker trygheden, forudsigeligheden, nærværet, fordybelsen og læringen og er med til at skabe et trygt, udviklende og omsorgsfuldt miljø. Hverdagen skal fungere, således at vi kan udvikle og tænke nyt og "komme på Verdenskortet".
  • Værdisæt: Vi er bevidste, om hvilke værdier vi har, og hvorledes vi forstår og definerer disse. Disse værdier er dekur, medinddragelse, ansvarlighed, lydhørhed og udvikling af selvværd, selvtillid og sociale kompetencer. Vi er i en vedvarende dialog, om hvad ovenstående værdier betyder for os. 
  • Kulturelt fokus: Vi er synlige kulturbærere af din, min og vores kultur. Kulturen har indvirkning på grundreglerne for vores hus, og vi er bevidste og ved, hvorfor vi gør, som vi gør. 
  • Vores omgangstone: Vi er opmærksomme på vores omgangstone. Hvad de enkelte ord betyder for dig, betyder ikke nødvendigvis det samme for os. Vi ved hvilke opgaver, der ligger i hvilke stillingsbetegnelser. Vi har fokus på vores tone, derfor har vi et regelsæt med et pædagogisk islæt, som alle følger. Vi sikrer sidemandsoplæring, hvorved vi sikrer, at alle gør det ens. Vi har et sæt standarder for hvad man må, hvornår om for eksempel oprydning, faste pladser, skuret, stuerne og fælles arealerne. Vi sikrer, at informationer/kommunikationen kommer ud til at løbende.   

Værdierne for Kirke Værløse: DEKUR - Dialog Engagement Kvalitet Udvikling Respekt

Du kan nedenfor læse en række udsagn, der udfolder værdierne i nogen grad.

Dialog

Vi søger konstruktiv medinddragelse

Vi er åbne for andre og andres synspunkter

Vi lytter til hinanden

Vi indgår i et ligeværdigt samspil.

Engagement

Vi brænder for vores fag

Vi tager initiativ

Vi inspirerer hinanden

Vi ser, hører og anerkender hinanden.

Kvalitet

Vi yder den rette service til den rette modtager på det rette tidspunkt

Vi er kompetente, engagerede og fleksible

Vi lever op til de fastsatte mål

Vi gør en forskel.

Udvikling

Vi reflekterer over egen praksis og diskuterer den gerne med andre

Vi lærer af vores fejl og ændrer det, der ikke længere virker

Vi søger konstant at optimere vores arbejde

Vi tilegner os ny viden og skaber rum til læring.

Respekt

Vi omgås hinanden med tillid og åbenhed

Vi ser forskellighed som en styrke

Vi indgår i konstruktivt medspil med hinanden

Vi skaber tryghed for hinanden.

 

Disse værdier er det fælles fundament for vores børnehus. For at værdierne skal være andet end tomme ord på et stykke papir, er det vigtigt, at alle i ord og handling, giver værdierne liv i hverdagen.

Inklusion i Børnehuset Kirke Værløse:

I vores pædagogiske arbejde med inklusion, ser vi en mulighed i at anvende de tre valgte metoder, som har elementer vi mener, kan bruges i det inkluderende arbejde. Metoderne kan bruges til at kvalitetssikre pædagogisk arbejde og sørge for at der arbejdes systematisk med de problematikker pædagogerne møder i praksis. Dog mener vi, at det er vigtigt at være opmærksom på at daginstitutioner eksisterer under komplekse forhold, hvilket har indflydelse på at en metode som virker én dag i én situation, muligvis ikke har samme virkning næste gang. Derfor mener vi, at det er vigtigt at vi som pædagoger ikke holder op med at tænke selv, når vi anvender pædagogiske metoder, som kan bidrage til det udsatte barns inklusion. På den måde kan der være en faldgruppe ved at anvende metoder, da disse kan gå hen og blive automatiserede. Vi mener dog, at metoderne kan være meget anvendelige og fungere som et godt udgangspunkt for en inkluderende praksis. I forhold til de tre valgte arbejdsmetoder ser vi både muligheder og begrænsninger i forbindelse med inklusion, som vi i følgende afsnit vil uddybe.

 

Små differentierede fællesskaber

Vi arbejder med små differentierede fællesskaber som betyder, at barnet har mulighed for at deltage i flere forskelligartede fællesskaber. Altså vil vores store fællesskab bestå af mange små fællesskaber ( jvnf. Madsen 2005 ) Det betyder at pædagogen tager højde for den samlede børnegruppe, samt det enkelte barns behov. I metoden deles børnene op i små grupper, hvor pædagogen har større mulighed for at støtte og guide. For det udsatte barn, betyder muligheden for at deltage i små differentierede fællesskaber, at barnet oplever at være en del af en gruppe, frem for at blive fjernet fra fællesskabet.

Muligheder

Det er muligt i højere grad at tage hensyn til det udsatte barns behov.

Pædagogen har mulighed for at justere de små fællesskaber, alt efter hvad der er brug for i børnegruppen.

Det udsatte barn vil bedre kunne forholde sig til og tilpasse sig normsættet i et mindre fællesskab.

Giver mulighed for at have et ressourcefokuseret syn på barnet.

Begrænsninger

De fysiske rammer i institutionen kan være en begrænsning, hvis pladsen og rummene ikke er tilstrækkelig til at inddele børnene i små fællesskaber. Vi arbejder med legezoner som netop skaber mulighed for at inddele børnene i små grupper.

Uden tilstrækkelig normering er det ikke muligt at inddele børnene i den størrelse grupper, som fungerer bedst for børnegruppen. Men dette tager vi højde for i personaleressource fordelingen, i det daglige.

 At barnet bliver fjernet fra det store fællesskab, kan virke ekskluderende.

Marte meo

Vi er begyndt at filme små pædagogiske seancer/forløb, til brug for pædagogisk dialog og udvikling. Disse er blevet forevist på forældremøder ,som dokumentation for vores pædagogiske arbejde samt til pædagogisk dialog med forældrene. Vi ønsker på sigt at Marte meo bliver en integreret del af vores pædagogiske arbejde. Marte meo er en interaktionsanalysemodel der anvender video til at forbedre, etablere eller reetablere samspillet mellem mennesker. Marte meo er meget velegnet når det handler om, at barnet har problemer men interaktion med andre. Metoden kan hjælpe børn med behov for særlig støtte herunder, udagerende og indadvendte børn ( jvnf. Hedenbro og Wirtberg 2002 ) Marte meo består af to dele - en analysedel og en interventionsdel. Analysedelen er der, hvor et givent samspil analyseres. Dette kan være en episode, hvor en pædagog ser en problematik med et barn som skal løses. Eksempelvis kan nævnes barnet X, som har konflikter med pædagogerne om morgenen. Dette samspil med barne X filmes og derefter gennemgås og analyseres. Herefter kommer interventionsdelen, hvor dele af analysen fremvises til de involverede parter (pædagogen), for at vise hvilke elementer der skal udvikles for at afhjælpe det givne problem, eller for at give barnet optimale muligheder for at udvikle sig positivt. Der er fokus på både barnets og pædagogens positive sider og ressourcer. ( jvnf. Roug 2009 )

Muligheder

Der er et positivt fokus på barnets og pædagogens ressourcer i stedet for fejl.

Dokumentationen via video gør det muligt at dele med konkrete samarbejdspartnere.

Videoelementet er velegnet, når det drejer sig om at gøre adfærden forståelig ud fra barnets perspektiv.